Trafica Tours

                           Profil - Vilkår - Nyhedsbrev
 


Nyhedsbrev
Få gode tilbud i vores nyhedsbreve. Læs mere her.

Bemærk
Vi har flere rejser til Ghana

Ghana rejser - Danske Spor i Ghana

 

Trafica Tours arrangerer i samarbejde med Understanding Culture denne rejse til Ghana i april 2008, hvor vi vil vise jer de Danske Spor i Ghana.

 

Ghana er en fredelig oase i Vestafrika. Smukke sandstrande med historiske forter. I hovedstaden Accra ser man gadesælgere og forretningsfolk i jakkesæt side om side. En pulserende hovedstad med musik og teater, business og smilende mennesker overalt. Et afrikansk land i udvikling med tradition og modernitet side om side.

 

Gæstfriheden er stor blandt ghaneserne. Det samme er stoltheden over at være det første land i Afrika, som fik selvstændighed fra kolonimagterne i 1957.

 

Der findes Danske Spor i Ghana. Tilbage fra slavetiden hvor ghanesiske høvdinge solgte deres landsmænd til fremmede – for eksempel danskere. Den periode kan man se i forter med navne som Christiansborg, danske kirker og danske stednavne.

 

På den måde har Ghana og Danmark en fælles fortid. Og en fælles nutid, hvor mange danskere bor og arbejder i Ghana, laver forretninger sammen og udveksler ideer, historier og musik.

 

Oplev det pulserende storbyliv i hovedstaden Accra med farverige markeder og besøg historiske forter langs kysten. Se hvordan smukke batikstoffer, træfigurer og masker bliver til.

 

Besøg Frederiksgave, en tidligere slaveplantage som Nationalmuseet er i gang med at rekonstruere til udstillings- og besøgscenter, bl.a. i samarbejde med University of Ghana.

 

Turen byder på en unik oplevelse i Kakum National Park, hvor man spadserer højt oppe på hængebroer fra trætop til trætop.

 

Oplevelser for alle sanser: eksotisk mad og ghanesisk musik, som er to hovedingredienser i livet i Ghana. Ghana er fyldt med eventyr og fortællinger – et varmt land med varme mennesker.

 

13. apr: Afrejse fra København

Ankomst om aftenen, hvor det allerede er mørkt – så tæt på Ækvator bliver det mørkt ved sekstiden – så vi kan ikke se meget af Accra denne aften.

 

14. apr: Accra

Med udsigt over Atlanterhavet nyder vi vores første frokost i Ghana. Besøg i bydelen Osu, der har flest elementer, der berører Danmarks fortid i Ghana. I Osu ligger Christiansborg, der blev bygget af danskerne som slavefort; men som nu er i brug som regeringssæde.

 

15. apr: Frederiksgave

Frederiksgave var for nylig kun ruiner af den plantage danskerne byggede i årene 1828-1832, men takket være et samarbejde mellem Nationalmuseet i Danmark og University of Ghana og en række andre samarbejdspartnere, er det nu på vej til at blive et udstillings- og besøgscenter, hvor man kan studere rekonstruktioner af de oprindelige bygninger.

 

16. apr: Kunsthåndværk og batik

Vi besøger Arts Centre med lokal håndværksproduktion. Derefter besøger vi en batikproducent, hvor vi kan se hvordan de smukke stoffer bliver fabrikeret.

                      

17. apr: Cape Coast

Efter morgenmaden kører vi til Cape Coast, og efter frokost på hotellet kører vi til Cape Coast Castle for at se det museum, der bedst viser hvordan slavehandlen fungerede.

 

18. apr: Kakum National Park

Vi kører til Kakum National Park, hvor der vil være lejlighed til at opleve en af de få spadsereture i verden der finder sted i trætoppene! Kakum er regnskov og i parken er der mulighed for en spadseretur på en lille time på hængebroer fra træ til træ.

Aftenen foregår på Moree Beach Resort, hvor Twerammpon Traditionals vil sørge for underholdning med traditionelle sange og danse fra Ghana, mens vi nyder en buffet med forskellige ghanesiske retter.

 

19. apr: Accra

Vi kører tilbage til Accra, hvor eftermiddagen er til fri disposition – man kan tage en shopping tur på et af de farverige markeder, man kan tage til stranden eller man kan slappe af på hotellet.                 

 

20. apr: Aburi og hjemrejse

I Aburi oppe i bjergene er der en fantastisk botanisk have. Vi besøger en hel landsby af træskærere, som producerer masker, trommer, figurer etc. Flyet hjem afgår om aftenen. Ankomst til København næste morgen.

 
Pris

Pr. person i delt dobbeltværelse

Kun kr. 16.995,-

 

Enkeltværelsestillæg

Kr. 1.700,-

 

Prisen inkluderer

Flybillet København-Accra t/r med Lufthansa

Lufthavnsskatter

5 nætter på Dutchotel (Accra)

2 nætter på Moree Beach Resort (Cape Coast)

Morgenmad samt frokost inkluderet på hele turen – dog ikke dag 18. april, hvor morgenmad og aftensmad er inkluderet.

Transport som beskrevet i programmet

Udflugter som beskrevet i programmet med entreer

Dansk guide

Dansk lokal guide

Lokale engelsktalende guider

EU-ansvarsforsikring

Bidrag til Rejsegarantifonden

 

Prisen inkluderer ikke

Aftensmad undtagen dag 6

Frokost på dag 6

Drikkevarer

Drikkepenge

Afbestillingsforsikring

Rejseforsikring

Visum til Ghana

Vaccinationer

Lommepenge

 

Forbehold

Rejsen gennemføres ved minimum 12 deltagere. Trafica Tours tager forbehold for ændringer i rejsen samt kurs- og prisændringer, der skyldes forhold, som vi er uden indflydelse på.

 

Tilmelding

Ønsker du yderligere information eller tilmelding til rejsen er du velkommen til at ringe til Trafica Tours på tlf: 44 414 415 eller skrive til info@traficatours.dk. Har du mere generelle spørgsmål om Ghana og de lokale forhold kan du skrive til Understanding Culture på hauge@culture1.dk                     

 

Rejsen gennemføres af Trafica Tours i samarbejde med Understanding Culture.

 

Trafica Tours ApS, Åskellet 8, 2605 Brøndby, tlf: 44 414 415
www.traficatours.dk, info@traficatours.dk

Medlem af Rejsegarantifonden