Trafica Tours

                           Profil - Vilkår - Nyhedsbrev
 


Nyhedsbrev
Få gode tilbud i vores nyhedsbreve. Læs mere her.

Kenya rejser – safari er en vild oplevelse

 

Kenya er kendt for sin storslåede natur og sit fantastiske dyreliv.

 

Mange turister kommer hvert år for at opleve det helt specielle ved at tage på safari og opleve dyrene i deres naturlige element. At sidde i fred og nyde lydene og lugtene er en helt unik oplevelse, som ikke kan sammenlignes med andre oplevelser. Und dig selv og dine nærmeste natur- og dyreoplevelser, som huskes resten af livet.

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

I checker ind i Kastrup lufthavn og flyver til Kenyas hovedstad, Nairobi, med Brussels Airlines med flyskift i Bruxelles lufthavn. Ankomst samme aften. Ved ankomst er der arrangeret transport til jeres hotel.

I er formentlig trætte efter den lange flyvetur og går formentlig i seng tidligt for at være friske til næste dag. Aftensmaden er for egen regning.

Overnatning på Panafric Hotel.

 

Dag 2: Amboseli National Park

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet, og herfra går turen sydpå til Amboseli National Park, som er kendt for sine mange elefanter og de gode muligheder for et godt syn til Afrikas højeste bjerg, Mount Kilimanjaro. Første safaritur eller game drive, som det kaldes, køres sidst på eftermiddagen, hvor varmen har lagt sig en smule.

Overnatning på Kibo Safari Camp med helpension og game drives.

 

Dag 3: Amboseli National Park

At få det optimale ud af safarien betyder at stå tidligt op med dyrene. Efter en kop kaffe og en kiks, køres der et game drive om morgenen i parken. I vender tilbage til campen og en stor morgenbuffet, som sikkert er tiltrængt. Om eftermiddagen køres der igen safari.

Overnatning på Kibo Safari Camp med helpension og game drives.

 

Dag 4: Lake Nakuru

Turen fortsætter til Lake Nakuru National Park. I dette beskyttede område bor truede dyrearter så som det sjældne sorte næsehorn, det hvide næsehorn, Rothschild-giraffen sammen med en masse andre dyrearter som løve og leopard. Parken er verdenskendt for de millioner af lyserøde flamingoer, som opholder sig rundt om søen.

Overnatning på Lake Nakuru Lodge med helpension.

  

Dag 5: Maasai Mara

I kører videre sydpå til det område, som formentlig er det mest berømte i Kenya – Maasai Mara. Maasai Mara’s navn kommer fra maasai-sproget, og betyder maasaiernes slette, hvilket er et godt navn. Når man ser ud over Maasai Maras tilsyneladende endeløse græshav, så er det tydeligt en slette. Et uendeligt hav af græs, som man næsten kan ”sejle” igennem. Herude er vi mennesker på besøg i dyrenes verden og skal vise dem respekt. Den store mængde af græs gør det muligt for store mængder af dyr at leve side om side. En gang om året (juli-september) passerer den store gnuvandring igennem Maasai Mara som verdens største” græsslåmaskine”. Dyrene passerer den berømte Mara River, hvor krokodillerne får sig et festmåltid.

Overnatning på Nyumbu Camp med helpension.

 

Dag 6 & 7: Maasai Mara

Der køres ”som sædvanlig” morgen- og eftermiddags game drive. Midt på dagen er der tid til at slappe af, læse en god bog på terrassen, ligge og dase ved swimmingpoolen eller tage en middagslur. Der er mulighed for at tilkøbe sig til en meget speciel oplevelse – at flyve i luftballon over savannen.

Overnatning på Nyumbu Camp med helpension.

 

Dag 8: Nairobi

Bushen forlades, og turen går tilbage mod Nairobi, hvor I samme aften flyver hjem til København. På vejen har vi inkluderet en frokost på Carnivore Restaurant, hvor der vil være mulighed for at smage vildt som krokodille, zebra, struds og mange andre. Om aftenen flyver I hjem med Brussels Airlines via Bruxelles til København. Ankomst næste formiddag.

 

Afgangsdatoer og prisen

Dato:                                                 Pr. pers. i delt dobb. vær.

01. jan.-31. mar. 09:                           17.770 kr.

01. apr.-31. maj 09:                            16.240 kr.

01. jun.-18. jun. 09:                            16.300 kr.

19. jun.-30. jun. 09:                            17.980 kr.

01. jul.-24. aug. 09:                            19.505 kr.

25. aug.-30 nov. 09:                           17.825 kr.

 

 

Priserne er baseret på fire personer rejsende sammen. Rejser man flere sammen, kan en yderligere besparelse opnås.

 

Prisen inkluderer

Fly København-Nairobi t/r med Kenya Airways, lufthavnsskatter, safariprogram som beskrevet, game drives i minibus med ”pop-up” tag, alle parkentréer, engelsktalende chauffør/guide på safarien, overnatninger som beskrevet i delt dobbeltværelse, pension som beskrevet, transport som beskrevet, gratis safarihat, gratis mineralvand under game drives, lovpligtige gebyrer til Sikkerhedsfond og Ansvarsforsikring samt ekspeditionsgebyr

 

Prisen inkuderer ikke

Visum til Kenya (50 USD), afbestillingsforsikring, rejseforsikring, pension som ikke er nævnt, drikkevarer, drikkepenge, ekstra udflugter, lommepenge, vaccinationer

 

Trafica Tours ApS, Åskellet 8, 2605 Brøndby, tlf: 44 414 415
www.traficatours.dk, info@traficatours.dk

Medlem af Rejsegarantifonden