I fantastiske Uganda besøger I bl.a. Kibale Forest, hjemstedet for 13 arter af primater – det højeste antal i det tropiske Afrika. Her lever røde, sorte og hvide colobusaber, bavianer og et stort antal chimpanser. En gåtur i skoven giver god mulighed for at se og høre mange af disse primater, der boltrer sig. I Uganda lever 12% af verdens fuglearter, og i Kibale Forest er over 300 arter registreret. Og en eftermiddagstur i Bigodi vådområdet giver muligheden for at se disse usædvanlige fugle, som lever omkring sumpen. På turen kommer I også på et boat cruise i den berømte Queen Elizabeth Park.
Dag 1: Afrejse
Afrejse mandag eller onsdag fra København til Entebbe med Brussels Airlines med flyskift i Bruxelles. Ankomst samme aften. Ankomst til Entebbe lufthavn. Velkomst og transport til hotellet.
Overnatning på Bougainviller Hotel med morgenmad.
Dag 2: Kibale
Turen går mod Kibale via Fort Portal, og et stop kan gøres ved Nakayima Shrine, et kendt gammelt træ, der er 400 år gammelt, tilbedt af de lokale, som tror at træet indeholder en gammel konges sjæl. Frokost undervejs.
I ankommer til lodgen sidst på eftermiddagen.
Overnatning på Primate Lodge med helpension.
Dag 3: Kibale
Dagen starter med en guidet vandretur i Kibale Forest, hvor I kan være heldige at opleve røde, sorte, blå og hvide colobusaber, bavianer og et stort antal chimpanser, der boltrer sig i skoven. Fuglelivet er også fantastisk. Over 300 arter er registreret i skoven.
Overnatning på Primate Lodge med helpension.
Dag 4: Queen Elizabeth Park
Turen fortsætter mod Queen Elizabeth Park forbi Rwenzoris, eller “Månebjergene”, som de også kaldes. Måske er der tid til en halvdagstur for foden af bjergene. Efter ankomsten til jeres lodge i Queen Elizabeth Park, tilbydes en sejltur på Kazinga Channel - en inspirerende oplevelse. Aftensafari, hvis der er tid.
Overnatning på Mweya Safari Lodge med helpension.
Dag 5: Queen Elizabeth Park
Endnu en dag i parken, hvor I besøger Kyambura kløften for at finde chimpanserne, menneskets nærmeste relation. Og er der tid om aftenen, køres et sidste game drive.
Overnatning på Mweya Safari Lodge med helpension.
Dag 6: Hjemrejse
I køres til Entebbe lufthavn og flyver hjem til Danmark med Brussels Airlines med flyskift i Bruxelles (mandag eller onsdag). Ankomst næste morgen.
Afgangsdatoer og priser
Dato: Pr. pers. i delt dobb. vær.
01. nov.-13. dec. 07: 18.415 kr.
15. dec. 07-04. jan. 08: 19.995 kr.
14. jan.-31. mar. 08: 18.415 kr.
Tillægspris for business class: kun 10.000 kr. pr. pers. t/r
Priserne er baseret på to personer rejsende sammen. Rejser man flere sammen, opnås yderligere en besparelse.
Prisen inkluderer
Fly København-Entebbe t/r med Brussels Airlines, lufthavnsskatter, program som beskrevet, chimpanse permit, udflugter som beskrevet, helpension undtagen på dag 1 og 6, lovpligtige gebyrer til Sikkerhedsfond og Ansvarsforsikring, fakturagebyr.
Prisen inkluderer ikke
Pension som ikke er nævnt, afbestillingsforsikring, rejseforsikring, drikkepenge, drikkevarer, lommepenge, visum, vaccinationer.